Selskabet Højeruplund
“Den gamle kirkeruin i Højerup og dens omgivelser forvaltes og vedligeholdes af foreningen Selskabet Højeruplund.
Området er åbent for publikum året rundt. Kirkeruinen er i sommerhalvåret åben daglig 10-17. I vinterhalvåret (1. november -31. marts) er kirken lukket på hverdage men åben i weekender og på helligdage 10-16.
Selskabet Højeruplund sørger for at holde området i pæn og præsentabel stand, ligesom Selskabet Højeruplund stiller offentlige toiletter (bag Traktørstedet) til publikums disposition.
Det økonomiske grundlag herfor er baseret på indtægterne fra parkeringsafgiften, uden hvilke det ikke ville være muligt at varetage de mange arbejdsopgaver, der er nødvendige for at holde området i en præsentabel stand hele året igennem.
Bestyrelsen for selskabet takker derfor alle, der ved erlæggelse af en P-afgift er med til at bevare
dette enestående naturområde.
Stedet har en unik beliggenhed – direkte ud til Stevns Klint – og anskueliggør dels en spændende side af Danmarks geologi, dels en dramatisk hændelse i dansk kirkehistorie.”
– Selskabet Højeruplund
På Traktørstedet er det muligt at spise frokost, nyde kaffe og kage eller en lækker is.
Stevns Klint Unesco Verdensarv
“På kanten af tiden og livet.
Velkommen til Stevns Klint – oplevelser på kanten af tiden og livet.
Stevns Klint vidner om voldsomme begivenheder – fra dinosaurernes uddøen til atomtruslen under Den Kolde Krig. Klintens lag gemmer på historier om massedød og udryddelse – og om, hvor heldige vi er.
For selvom fortællingerne om undergang lurer i kalklagene, så er du og jeg her endnu. Ligesom klinten. Åndende. Levende. I bevægelse.
Fordi livet finder en udvej.
Heldigvis.”
– Stevns Klint Unesco Verdensarv
Stevns Klint Unesco Verdensarv